Lagermedarbejder med teamspirit og truckcertifikat søges til ERMAX i Kolding
Har du lyst til at bidrage til vores kunder får en super god oplevelse ved at handle med ERMAX?
Så er det måske dig, der er vores nye lagermedarbejder.
Til vores lager i Kolding søger vi en lagermedarbejder, der vil være med til at levere en god service og indgå i den daglige drift. Du bliver en del af et godt team, som i dag består af kompetente og engagerede kollegaer.
Hos ERMAX får du som lagermedarbejder en hverdag der bl.a. omfatter varemodtagelse, pluk, pakning og forsendelse af ordrer samt øvrigt forefaldende arbejde.
Som person er du fleksibel og kvalitetsbevidst. Du har et godt overblik og ikke mindst en god ordenssans. Du har en positiv tilgang til opgaverne, et godt humør, og har lyst til at engagere dig i virksomhedens fremtid og udvikling.
Det er en fordel, at du har lagererfaring samt erfaring og flair med IT
Vi forestiller os, at du:
- har truckcertifikat
- har sans for orden og detaljer
- er fleksibel og en god kollega
- er god til at arbejde i teams, men også kan arbejde selvstændigt
- sætter en ære i, at vores kunder får de rigtige varer til tiden
Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 8:00–16:00 og fredag kl. 8:00–15:30. (37 timer).
Løn aftales ift. relevant uddannelse og erfaring.
Tiltrædelse vil være hurtigst muligt, men vi venter selvfølgelig på den rette kandidat.
Er du klar til at tage udfordringen op og blive en del af vores Ermax Team, så send et par ord om dig selv og dine jobmæssige erfaringer til Jakob W. Busk på e-mail: jwb@ermax.dk .
Du er også velkommen til at kontakte os på telefon 4274 4421.
Om Ermax
ERMAX A/S er en dansk virksomhed med hovedsæde i Kolding, hvor vi selv udvikler belysningssystemer til lastbiltrailere- samt landbrugsbranchen. Vi er en del af BPW Gruppen, som er en førende global leverandør af intelligente transportløsninger til transport- og logistikbranchen. Gennem BPW Gruppen er vi til stede over hele verden og kan trække på innovative teknologier, branchespecialister og serviceydelser. Hos Ermax kan du gøre en reel forskel, og blive en del af et engageret team og samtidig udvikle dig i en branche i konstant forandring.